Om Jeep:

Jeep, hvor navnet rigtig stammer fra, er der mange teorier om, men den sjoveste og mest udbredte er nok den at det stammer fra "Eugene the Jeep", Eugene er et lille, skadefro dyr der er med i Skipper skræk, Eugene er en 4 dimensional skabning, som lever i vores 3 dimensional verden, han kom for dagens lys i 1936, 4 år før at Jeep kom til verden, og da Skipper skræk var meget propolær blandt soldaterne, så der det jo en mulighed!

Eugene the Jeep

Den officielle udgave, er at det er en slang forkortelse af "General Purpore" vehicle,
jee-p.


Historien om Jeep

For ikke at opfinde den dybe tallerken igen, er følgende afsnit klippet fra www.jeep.dk

Allerede fra tiden omkring 1. Verdenskrig, eller før, har USA's hær været på udkig efter et hurtigt, letvægts-rekognosceringskøretøj til alle terræner. I starten af 1940 begyndte det dog at haste, da aksemagterne begyndte at høste sejre i Europa og Nordafrika, og der opstod et behov for hurtigt at udvikle en ny type køretøj. Hæren kontaktede forskellige bilfabrikanter og efterspurgte en kørende prototype til sådan et køretøj i løbet af kun 49 dage.

De oprindelige specifikationer fra regeringen var følgende: Køretøjets vægt: Ca. 600 kg (dette viste sig at være fuldstændig urealistisk og blev senere forhøjet til 980 kg).
Firehjulstræk
Motor (kraft): 115 Nm moment
Akselafstand: Ikke mere end 2032 mm
Sporvidde: Ikke mere end 1194 mm
Frihøjde: Minimumfrihøjde på 1587 mm
Lasteevne: 272 kg
Kølersystem: Godt nok til at tillade langvarig lav hastighed uden at motoren overophedes.

Bantam Car Company, som havde leveret nogle tidligere recognosceringskøretøjer til hæren, og Willys-Overland var de to eneste selskaber, der besvarede hærens opkald, selvom mere end 130 virksomheder var blevet opfordret til at svare. Fristen på 49 dage var problematisk, men Willys-Overland udbad sig mere til at gøre deres køretøj færdigt. Bantam kunne ikke overholde denne frist uden at bede om hjælp udefra.

Prototypen på det køretøj, der senere skulle blive til Willys MB, blev udviklet af Karl Probst, en udvikler fra Detroit, som havde arbejdet for flere bilfirmaer. Probst blev hvervet af chefen for National Defense Advisory Committee, William S. Knudsen (tidligere præsident for General Motors), og han accepterede denne patriotiske udfordring uden betaling og gik i gang med arbejdet d. 17. juli 1940. På blot to dage havde han de fuldstændige tegninger klar til Bantam-prototypen, forløberen til Jeep®-køretøjet. Den 22. juli blev Bantams bud indgivet med de færdige tegninger til dette nye køretøj. Ifølge Bantam levede deres bud op til vægtgrænsen på 600 kg, selvom køretøjet rent faktisk var meget tungere.

Bantams første håndbyggede prototype var færdig og køreklar d. 21. september 1940, tidsnok til at overholde fristen på 49 dage. Hæren førte denne prototype gennem meget hårde test, hvor Bantam-Jeep'en tilbagelagte over 5400 kilometer, hvoraf kun ca. 250 var på strækninger med vejbelægning. Testholdet konkluderede til sidst, at "dette køretøj har udvist tilstrækkelig kraft og opfylder alle krav til brug i hæren".

Det endte med, at både Willys og Ford indsendte prototyper baseret på de Bantam-tegninger, de havde fået af hæren. Prototyperne "Quad" fra Willys og "Pygmy" fra Ford tilføjede deres egne ændringer og modifikationer til det grundlæggende Bantam-design.

Willys Quad-prototype overskred for eksempel den specificerede vægtgrænse overvejende på grund af dens overlegne motor. Det viste sig til syvende og sidst at være til Willys' fordel, da vægtgrænsen blev øget: Styrken ved Willys køretøj – der blev drevet af Go Devil-motoren – var det eneste, der levede op til hærens kraftspecifikationer. Faktisk overskred Willys' moment på 142 Nm ikke blot den krævede kraft, men fik Bantams og Fords moment på hhv. 111 og 115 Nm til at se små ud i sammenligning.

I lyset af Bantams usikre økonomiske og produktionsmæssige position, og fordelene ved Willys køretøj, tilfaldt hærens kontrakt Willys. Eftersom krigsministeriet krævede et stort antal køretøjer inden for relativt kort tid, tildelte Willys-Overland USA's regering en ikke-eksklusiv licens, der tillod en anden virksomhed at fremstille køretøjer med Willys' specifikationer. I henhold til denne aftale forsynede Willys Ford Motor Co. med et komplet sæt specifikationer.

Under 2. Verdenskrig efterkom Willys og Ford mere end 700.000 bestillinger, hvoraf Willys-Overland leverede mere end 330.000 enheder af den originale Willys MB.


Hvem har ejer navnet "Jeep" igennem tiden:

Producent:

Årstal:

Modeller som er blevet produceret:

American Bantam Car Co. 1940-1941 Bantam Prototype, BRC-40
Willys-Overland
Motors, Inc.
1941-1952 Quad, MA, MB, M38, CJ-2, CJ-2A, CJ-3A, Willys Pickup, Willys Wagon, Jeepster/VJ
Willys Motors, Inc.
(Division af Kaiser)
1953-1962 M38A1, M170, CJ-3B, CJ-5, CJ-6, DJ-3A, Willys Pickup, Willys Wagon, Forward Control (FC) Trucks, M151
Kaiser Jeep Corporation
(kun navne skifter)
1963-1969 M38A1, M715, M725, CJ-3B, CJ-5, CJ-6, DJ-3A, DJ-5A, DJ-6, Cherokee & Wagoneer/SJ, J-Series Pickups, Jeepster Commando (C101), Forward Control (FC) Trucks, M151
American Motors
Corporation (AMC)
1970-1986 CJ-5, CJ-6, CJ-7, CJ-8, DJ-5A, Cherokee og Wagoneer, Cherokee, J-Series Pickups, Comanche Pickup, Jeepster Commando
Chrysler Jeep/Eagle
(Division of Chrysler)
1987-1998 Cherokee og Wagoneer, Cherokee, Comanche Pickup, Grand Cherokee, Wrangler
DaimlerChrysler 1998-2007 Cherokee, Grand Cherokee, Wrangler, Wrangler Unlimited, Commander, Liberty, Compass, Patriot
Chrysler LLC 2007-2014 Cherokee, Grand Cherokee, Wrangler, Wrangler Unlimited, Commander, Liberty, Compass, Patriot
Chrysler Group LLC / Fiat S.p.A. 2014- Cherokee, Grand Cherokee, Wrangler, Wrangler Unlimited, Commander, Liberty, Compass, Patriot

 

februar 2014